Jeg indrømmer, at jeg først måtte slå op, hvad »Bingovinger« betyder. »Vinkeflæsk« ligger tættere på »vinkearme«, som det hedder på tysk. Men derefter jeg vidste besked, kunne jeg koncentrere mig fuldt ud om Nikolai Troests nye novelle. Han forklarer for øvrigt begrebet i slutningen af historien. Jeg har læst Nikolai Troests tekster i årevis, og han formår gang på gang at overraske mig. Mens han ellers var kendt for dystopiske historier fulde af fantasi, skriver han på det seneste også om hverdagen og meget menneskelige emner. I ”Bingovinger” møder vi således Jonna, der for tre år siden mistede sin mand og sin store kærlighed Aksel. Han var hendes alt, ”noget solidt”, og det var kærlighed ved første blik. Selvom hun gerne ville holde fast i ham for evigt (”Ham der slipper jeg for fanden aldrig igen”), måtte hun give slip på ham og kæmpe sig tilbage til livet efter en periode med intens sorg. Og (for mig som tysker ikke helt forståeligt) gør hun det med hjælp fra venner og bingo. Og hvad en halv gris i fryseposer har med det at gøre, må man selv læse. Apropos læsning. Bogen er, som man er vant til fra forfatteren, sprogligt meget smuk at læse, og historien går lige i hjertet. Måske især i mit, fordi jeg har mennesker i mit liv, der har haft lignende oplevelser som Jonna, men jeg tror, at alle kan leve sig ind i hovedpersonen. Derfor anbefaler jeg historien til alle, der i en tid præget af kunstig intelligens gerne vil læse menneskelige historier, skrevet af et rigtigt menneske om rigtige mennesker. På trods af alder, død og tab er det en historie om livet. Sjov, munter og alligevel dybt tankevækkende. Den handler om gamle venskaber, brudte venskaber og genoplivede venskaber, sorg og Toblerone. Og når livet byder på bingoaftener, er alt endnu ikke tabt!
Kurze Frage zu unserer Seite
Vielen Dank für dein Feedback
Wir nutzen dein Feedback, um unsere Produktseiten zu verbessern. Bitte habe Verständnis, dass wir dir keine Rückmeldung geben können. Falls du Kontakt mit uns aufnehmen möchtest, kannst du dich aber gerne an unseren Kund*innenservice wenden.