Udenfor rasede stormen. Træer væltede, broer og veje var lukkede, og al togtrafik i hele landet indstillet. Folk var strandet overalt, uden mulighed for at komme hjem, og vi gjorde som mange andre – fulgte opfordringen om at tweete #husly. Det er altid en satsning at åbne sit hjem for en fremmed, og vi havde også snakket om, at det kunne blive en både lang og kedelig aften. Men vi var heldige. Vi delte en flaske rødvin, mens vi alle tre hyggede os med at lave middag. Vi snakkede og lo, som om vi havde kendt hinanden i evigheder. "Mere vin," spurgte jeg, henvendt til dem begge og fyldte glassene op. Hun løftede sit glas i en skål, men mens vi skålede, lagde jeg mærke til, at hendes hånd gled hen i retning af vores gæst. Jeg så ikke nøjagtigt, hvor hun lagde hånden, men ved at følge armens retning så det ud til, at den landede på hans lår. Hans ansigtsudtryk afslørede, at jeg havde gættet rigtigt. Han rødmede lidt og så en anelse forvirret ud, men det var ikke muligt at skjule, at han også så fornøjet ud. Vinden ruskede godt i huset, hev i træerne i haven, mens regnen piskede mod ruderne ... Hvad skulle der ske denne aften? Læs også Morild og Interviewet.-